Pædagogisk ridning i dagplejen, i samarbejde med Brønderslev rideskole.

Sille på Lilou.

Pædagogisk ridning

Det er ridning der styrker børnenes motoriske evner, selv- og kropsbevistheden.

Mens vi pakker tasken, cykler til rideskolen taler vi en masse om hvad der skal ske. Derved får vi en masse sprog koblet på. Det kan feks være "hvad spiser hesten?" "hvad siger hesten"

Børnene lærer at give omsorg og at passe godt på dyr. Vi klapper og kæler hesten. Jeg er overbevist om at dette kan overføres til relationerne til børnenes måde at omgås hinanden på.

Børnenes sanser bliver brugt, feks hestestal/hallen har en lugt, den oplever de hurtigt, de store skal nok fortælle havd de synes om den... når vi rører ved hesten, mærker vi også at den er varm, blød på mulen og at den kan sige lyde.

Vi vælger at arbejde med dyrene aktivt. Nogle af børne har selv dyr hjemme såsom hund, kat og kaniner.  Feks leger vi heste og vi tegner heste.

Rideskole står for det praktiske. Og vi har haft en fast underviser og faste heste. Genkendelighed er lig med tryghed.
Forskellen på Ridning og pædagogisk ridning er, at vi i pædagogisk ridning lægger mere vægt på kontakten og relationen mellem hesten og børnene. Samværet med hesten er i pædagogisk ridning, lige så vigtig som selve ridningen.


Al undervisning og omgang med hestene har forgået under ordnede forhold.
Disse punkter er hvad jeg forventede at børnene fik ud af det.

-  Vente på tur
-  Socialisering
-  Sprogkundskaber
-  Evne til at lytte
-  Vise hensyn
-  Begå sig offentligt
-  Læren om dyr, heste
-  Tålmodighed
-  Følge instruktion/vejledning
-  Motorik fin/grov
- Sociale færdighede


konklusionen er at jeg oplever at:
 børnene har fået flyttet  deres grænser hen over perioden. Feks et forsigtig barn som starter med at rører hesten med en knyttet hånd, gradvist får mod til at røre hesten med åben hånd.  Andre er gået fra at kun ville sidde på hesten til at ride kun med en hånd i ryggen som støtte.